nye dokumenter afslørernye dokumenter afslørernye dokumenter afslører

Ad flere omgange skulle Epstein have forsøgt at få kontakt til Vladimir Putin. 

Det var ikke kun til at milliardærer, kongelige og fremtrædende politikere Jeffrey Epstein havde kontakt til. 

Tusindvis af nye dokumenter i Jeffrey Epstein-sagen afslører nu omfattende forbindelser til Rusland, herunder gentagne forsøg på at møde præsident Vladimir Putin. 

Det skriver norske VG på baggrund af de for nylig offentliggjorte Epstein-dokumenter fra det amerikanske justitsministerium. 

Epstein søgte i årevis at etablere direkte kontakt med Putin og havde forbindelser til organisationer tæt på den russiske efterretningstjeneste FSB, fremgår det af dokumenterne. 

Blandt andet afslører en visumansøgning for 2011, at Jeffrey Epstein skulle besøge en veteranorganisation for soldater fra den russiske efterretningstjeneste FSB.

Lækkede e-mail viser også gentagne tilnærmelser til Putin – via mellemmænd, toppolitikere og russiske kontakter.

I 2011 hævder en e-mail, at der var arrangeret et møde mellem Putin og Epstein, men der er ingen bekræftelse på, at det fandt sted.

I 2014 gjorde Epstein endnu et forsøg via den japanske investor Joi Ito og LinkedIn-grundlægger Reid Hoffman.

'Jeg kunne ikke overtale Reid til at ændre sin tidsplan for at mødes med Putin med dig. ;-),« fremgår det af en af mailene fra Joi Ito.

Kreml afviser, at Epstein skulle have været en russisk spion, og kalder det en spøg.

Read Full Article on BT →

This article was originally published on BT.