Når Socialdemokratiet går enegang på folkeskoleområdet lyder det af valgtrommer, siger Moderaterne, som kalder forslaget magtfuldkomment.
Socialdemokraterne folkeskoleudspil har fået en større konflikt til at bryde ud internt i regeringen.
Moderaterne har ikke tillid til Socialdemokratiet, som de kalder magtfuldkomne, og som nu ikke engang svarer på sms'er fra deres regeringspartnere i Moderaterne.
Da Mette Frederiksen og Socialdemokratiet efter sidste folketingsvalg dannede regering over midten med Moderaterne og Venstre, skete det med løfter om stabile reformer baseret på brede forlig.
Sådan var det også med folkeskoleområdet, hvor regeringen indgik forlig med Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. I 2024 blev partierne enige om en ny, omfattende aftale om folkeskolen.
Men tiden med folkeskoleforligskreden - med en samlet SVM-regering i centrum - kan være ved at rinde ud.
Socialdemokratiet går i hvert fald enegang med sit nye folkeskoleudspil.
Da folkeskoleområdet er forligsbelagt, kræver gennemgribende ændringer opbakning fra alle partier i forligskredsen. Den opbakning ser Socialdemokratiet imidlertid ikke ud til at have.
- Det gør mig bekymret, at Socialdemokratiet er parate til at opsige folkeskoleforligskredsen. Så er vi tilbage til et magtfuldkomment Socialdemokrati fra corona-tiden, siger Rasmus Lund-Nielsen, der er børne- og undervisningsordfører for Moderaterne.
Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen (S), sagde , at hun "helst ikke" ville opsige forliget, da udspillet blev præsenteret onsdag.
- Nu må vi høre, hvordan de andre partier stiller sig, lød det fra Frederiksen.
Rasmus Lund Nielsen har efterfølgende henvendt sig til DR for at gøre opmærksom på, at han generelt har fin tillid til Socialdemokraterne, og det kun er i tilfælde af, at Socialdemokratiet ender med at opsige forliget på skoleområdet, at han mener de er magtfuldkomne.
Rasmus Lund-Nielsens partikollega kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) har ikke ret meget tillid til Socialdemokratiet på folkeskoleområdet.
- Socialdemokratiet har mildt sagt haft en dårlig hånd, når det handler om at lave om på vores allesammens folkeskole.
- Vi har ikke stor tillid til endnu en skolereform udtænkt i Socialdemokratiets kampagnekontor, lyder det fra ham i en skriftlig kommentar til Ritzau.
- De har begået historiske fejl i folkeskolen. Blandt andet inklusionsloven, heldagsskolen og folkeskolereformen, som var eklatante fejlgreb. Vi har ikke tillid til, at Socialdemokratiet skal køre solo, siger han.
Det er egentlig ikke fordi, at Moderaterne er imod at sende milliarder mod folkeskolerne. Problemet er de krav, Socialdemokratiet knytter til investeringerne - blandt andet et tvungent klasseloft på 14 elever i de mindste klasser.
- Vi vil også investere i folkeskolen. Men vi er modstandere af den meget rigide og systemtænkende måde, som Socialdemokratiet foreslår. Det tror vi ikke er den bedste brug af fem milliarder om året, siger Rasmus Lund-Nielsen.
Han mener, at skolerne selv bør have frihed til at prioritere pengene.
- Vi vil hellere frisætte folkeskolen. Der skal være mere lokal selvbestemmelse. Skolerne skal selv beslutte, om de vil sænke klasseloftet, have flere voksne, skolepsykologer eller andre konkrete trivselstiltag.
For Moderaternes ordfører lyder det som om, at forslaget og den socialdemokratiske enegang handler om mere end bare folkeskolen.
- Det lyder som valgtrommer. Jeg skrev til undervisningsministeren i går, "Skal vi ikke sætte os ned og lave en aftale om at løfte folkeskolen". Jeg har ikke fået svar endnu.
- Det fortæller mig, at det her bare handler om at tilbageerobre stemmer, man har tabt til SF og Enhedslisten. Det lyder som om, Socialdemokratiet varmer op til et valg, lyder det fra Rasmus-Lund Nielsen.
Undervisningsminister Mattias Tesfaye skriver i en skriftlig kommentar til DR, at:
- Socialdemokratiet ønsker at gøre vores folkeskole bedre med små klasser for de mindste elever. Formålet med Lilleskolen er at skabe en mere tryg skolestart.
- Vores forslag om en Lilleskole er den naturlige forlængelse af den seneste folkeskolereform fra 2024, som blev vedtaget af et enigt folketing – også Moderaterne.
Socialdemokraterne folkeskoleudspil har fået en større konflikt til at bryde ud internt i regeringen.
Moderaterne har ikke tillid til Socialdemokratiet, som de kalder magtfuldkomne, og som nu ikke engang svarer på sms'er fra deres regeringspartnere i Moderaterne.
Da Mette Frederiksen og Socialdemokratiet efter sidste folketingsvalg dannede regering over midten med Moderaterne og Venstre, skete det med løfter om stabile reformer baseret på brede forlig.
Sådan var det også med folkeskoleområdet, hvor regeringen indgik forlig med Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. I 2024 blev partierne enige om en ny, omfattende aftale om folkeskolen.
Men tiden med folkeskoleforligskreden - med en samlet SVM-regering i centrum - kan være ved at rinde ud.
Socialdemokratiet går i hvert fald enegang med sit nye folkeskoleudspil.
Da folkeskoleområdet er forligsbelagt, kræver gennemgribende ændringer opbakning fra alle partier i forligskredsen. Den opbakning ser Socialdemokratiet imidlertid ikke ud til at have.
- Det gør mig bekymret, at Socialdemokratiet er parate til at opsige folkeskoleforligskredsen. Så er vi tilbage til et magtfuldkomment Socialdemokrati fra corona-tiden, siger Rasmus Lund-Nielsen, der er børne- og undervisningsordfører for Moderaterne.
Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen (S), sagde , at hun "helst ikke" ville opsige forliget, da udspillet blev præsenteret onsdag.
- Nu må vi høre, hvordan de andre partier stiller sig, lød det fra Frederiksen.
Rasmus Lund Nielsen har efterfølgende henvendt sig til DR for at gøre opmærksom på, at han generelt har fin tillid til Socialdemokraterne, og det kun er i tilfælde af, at Socialdemokratiet ender med at opsige forliget på skoleområdet, at han mener de er magtfuldkomne.
Rasmus Lund-Nielsens partikollega kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) har ikke ret meget tillid til Socialdemokratiet på folkeskoleområdet.
- Socialdemokratiet har mildt sagt haft en dårlig hånd, når det handler om at lave om på vores allesammens folkeskole.
- Vi har ikke stor tillid til endnu en skolereform udtænkt i Socialdemokratiets kampagnekontor, lyder det fra ham i en skriftlig kommentar til Ritzau.
- De har begået historiske fejl i folkeskolen. Blandt andet inklusionsloven, heldagsskolen og folkeskolereformen, som var eklatante fejlgreb. Vi har ikke tillid til, at Socialdemokratiet skal køre solo, siger han.
Det er egentlig ikke fordi, at Moderaterne er imod at sende milliarder mod folkeskolerne. Problemet er de krav, Socialdemokratiet knytter til investeringerne - blandt andet et tvungent klasseloft på 14 elever i de mindste klasser.
- Vi vil også investere i folkeskolen. Men vi er modstandere af den meget rigide og systemtænkende måde, som Socialdemokratiet foreslår. Det tror vi ikke er den bedste brug af fem milliarder om året, siger Rasmus Lund-Nielsen.
Han mener, at skolerne selv bør have frihed til at prioritere pengene.
- Vi vil hellere frisætte folkeskolen. Der skal være mere lokal selvbestemmelse. Skolerne skal selv beslutte, om de vil sænke klasseloftet, have flere voksne, skolepsykologer eller andre konkrete trivselstiltag.
For Moderaternes ordfører lyder det som om, at forslaget og den socialdemokratiske enegang handler om mere end bare folkeskolen.
- Det lyder som valgtrommer. Jeg skrev til undervisningsministeren i går, "Skal vi ikke sætte os ned og lave en aftale om at løfte folkeskolen". Jeg har ikke fået svar endnu.
- Det fortæller mig, at det her bare handler om at tilbageerobre stemmer, man har tabt til SF og Enhedslisten. Det lyder som om, Socialdemokratiet varmer op til et valg, lyder det fra Rasmus-Lund Nielsen.
Undervisningsminister Mattias Tesfaye skriver i en skriftlig kommentar til DR, at:
- Socialdemokratiet ønsker at gøre vores folkeskole bedre med små klasser for de mindste elever. Formålet med Lilleskolen er at skabe en mere tryg skolestart.
- Vores forslag om en Lilleskole er den naturlige forlængelse af den seneste folkeskolereform fra 2024, som blev vedtaget af et enigt folketing – også Moderaterne.