I morgen udløber den sidste aftale mellem USA og Rusland om kontrol af atomvåben. Dermed er det farvel til flere årtiers forsøg på at begrænse oprustning af atomvåben.
USA's forhenværende præsident Joe Bidens svar var kortfattet og bestemt, da han i efteråret 2023 blev spurgt til sin reaktion på, at Rusland satte en aftale, landene havde indgået, på pause.
Der var da heller ikke tale om hvilken som helst aftale. Aftalen var - og er - nemlig den sidste eksisterende aftale om kontrol af atomvåben: Den såkaldte New Start-aftale.
I dag udløber den så officielt - og det er uden udsigt til, at en ny er undervejs.
Så hvad nu? Er det startfløjtet til et nyt våbenkapløb, eller er tiden alligevel løbet fra de gamle aftaler fra kold krigstiden, hvor Sovjetunionen og USA holdt hinanden skak?
Svaret er måske som ventet ikke så ligetil. Derfor har vi allieret os med to eksperter for at få forsøge at give svar på betydningen af årtier gamle nedrustnings - og kontrolaftaler.
New Start dækker over New Strategic Arms Reduction Treaty. Aftalen blev oprindeligt indgået i 2010 og blev i 2021 forlænget af USA’s daværende præsident Joe Biden. Overordnet set er det en aftale, der regulerer og sætter begrænsninger for USA og Ruslands atommissiler og affyringsramper.
Aftalen har rødder tilbage til 1991, hvor den første START-aftale efter Sovjetunionens fald blev underskrevet med formål at begrænse landenes fremføringsmidler (for eksempel missiler eller bombefly) og atomvåben, efter landenes lagre under den kolde krig havde vokset sig enorme. I dag sidder Rusland og USA tilsammen på 87 procent af verdens atomvåben.
New Start sætter loft for antallet af atomsprænghoveder, som Rusland og USA må have i landenes beholdning. De to lande må eksempelvis maksimalt være besiddelse af 1.550 strategiske sprænghoveder klar til brug, og så tillader aftalen også gensidig inspektion og dataudveksling for at sikre, at den bliver overholdt.
Det korte svar: Det kan man ikke. Da aftalen blev indgået, blev parterne enige om, at den kun skulle kunne forlænges en enkelt gang, og det benyttede USA’s forhenværende præsident, Joe Biden, sig af i 2021, hvor aftalen blev givet fem år mere - frem til i dag.
- Udløbet af aftalen er sidste søm i kisten på det system, som har været bygget på en idé om gensidig inspektion, tillid og gennemsigtighed. Et farvel til den sidste reelle våbenkontrol mellem Rusland og USA stiller på den måde skarpt på det paradigmeskifte, vi står i, siger Trine Rosengren Pejstrup, som forsker i ned - og oprustning ved Dansk Institut for Internationale Studier.
Det er dog ikke ensbetydende med, at der nu er fløjtet et nyt atomvåbenkapløb i gang. Sådan lyder det fra Washington D.C. Her sidder Hans Kristensen, der er er direktør for organisationen Nuclear Information Project og i flere årtier har beskæftiget sig med spredning af atomvåben.
- Man skal passe på med at bruge ord som våbenkapløb, fordi tilbage i 1970'erne var det jo en specifik ting om at bygge flest atomvåben. Det er ikke helt det, der sker lige nu. Det har ikke så meget med antallet af atomvåben at gøre, som det har at gøre med hvilke kapaciteter, man har, siger han og kalder det en politisk militærteknologisk konkurrence.
De seneste dage har blandt andre både præsident Putins talsmand, Dmitrij Peskov, og forhenværende præsident Dmitrij Medvedev advaret om, at verden vil blive et farligere sted, hvis ikke der bliver lavet en aftale.
Men Rusland har siden september 2023 selv suspenderet aftalen og ikke tilladt inspektioner. Russerne hævder dog fortsat at overholde aftalen, mens det amerikanske udenrigsministerium vurderede sidste år, at Rusland allerede i 2024 havde overtrådt antallet af sprænghoveder "med et mindre antal".
I september sidste år foreslog præsident Vladimir Putin så at følge den nuværende aftales begrænsninger i yderligere et år med mulighed for en forlængelse.
Øjnene er rettet mod USA, hvor der foreløbig ikke har været en klar melding. Donald Trump har beskrevet det russiske forslag som "en god idé", men har samtidig sagt, at han gerne ser Kina omfattet af en aftale.
- Kina bør være inkluderet i en forlængelse. Kina bør være en del af aftalen, sagde Trump til avisen New York Times i sidste måned. Direkte adspurgt om han var villig til at lade aftalen udløbe, lød det:
- Hvis den udløber, så udløber den. Vi laver en bedre aftale.
Men sådan en aftale - så vidt vides - er ikke umiddelbart under opsejling, og ifølge Trine Rosengren Pejstrup er den heller ikke sådan lige at strikke sammen, for situationen i dag er langt fra den samme som for bare nogle år siden.
- Det er eksempelvis ikke alle våbensystemer, der er omfattet af traktaten. I mellemtiden har Rusland udviklet nye systemer, USA vil bygge sit missilforsvarsskjold Golden Dome samtidig med, at vi ved, at kineserne opruster og ikke har interes
USA's forhenværende præsident Joe Bidens svar var kortfattet og bestemt, da han i efteråret 2023 blev spurgt til sin reaktion på, at Rusland satte en aftale, landene havde indgået, på pause.
Der var da heller ikke tale om hvilken som helst aftale. Aftalen var - og er - nemlig den sidste eksisterende aftale om kontrol af atomvåben: Den såkaldte New Start-aftale.
I dag udløber den så officielt - og det er uden udsigt til, at en ny er undervejs.
Så hvad nu? Er det startfløjtet til et nyt våbenkapløb, eller er tiden alligevel løbet fra de gamle aftaler fra kold krigstiden, hvor Sovjetunionen og USA holdt hinanden skak?
Svaret er måske som ventet ikke så ligetil. Derfor har vi allieret os med to eksperter for at få forsøge at give svar på betydningen af årtier gamle nedrustnings - og kontrolaftaler.
New Start dækker over New Strategic Arms Reduction Treaty. Aftalen blev oprindeligt indgået i 2010 og blev i 2021 forlænget af USA’s daværende præsident Joe Biden. Overordnet set er det en aftale, der regulerer og sætter begrænsninger for USA og Ruslands atommissiler og affyringsramper.
Aftalen har rødder tilbage til 1991, hvor den første START-aftale efter Sovjetunionens fald blev underskrevet med formål at begrænse landenes fremføringsmidler (for eksempel missiler eller bombefly) og atomvåben, efter landenes lagre under den kolde krig havde vokset sig enorme. I dag sidder Rusland og USA tilsammen på 87 procent af verdens atomvåben.
New Start sætter loft for antallet af atomsprænghoveder, som Rusland og USA må have i landenes beholdning. De to lande må eksempelvis maksimalt være besiddelse af 1.550 strategiske sprænghoveder klar til brug, og så tillader aftalen også gensidig inspektion og dataudveksling for at sikre, at den bliver overholdt.
Det korte svar: Det kan man ikke. Da aftalen blev indgået, blev parterne enige om, at den kun skulle kunne forlænges en enkelt gang, og det benyttede USA’s forhenværende præsident, Joe Biden, sig af i 2021, hvor aftalen blev givet fem år mere - frem til i dag.
- Udløbet af aftalen er sidste søm i kisten på det system, som har været bygget på en idé om gensidig inspektion, tillid og gennemsigtighed. Et farvel til den sidste reelle våbenkontrol mellem Rusland og USA stiller på den måde skarpt på det paradigmeskifte, vi står i, siger Trine Rosengren Pejstrup, som forsker i ned - og oprustning ved Dansk Institut for Internationale Studier.
Det er dog ikke ensbetydende med, at der nu er fløjtet et nyt atomvåbenkapløb i gang. Sådan lyder det fra Washington D.C. Her sidder Hans Kristensen, der er er direktør for organisationen Nuclear Information Project og i flere årtier har beskæftiget sig med spredning af atomvåben.
- Man skal passe på med at bruge ord som våbenkapløb, fordi tilbage i 1970'erne var det jo en specifik ting om at bygge flest atomvåben. Det er ikke helt det, der sker lige nu. Det har ikke så meget med antallet af atomvåben at gøre, som det har at gøre med hvilke kapaciteter, man har, siger han og kalder det en politisk militærteknologisk konkurrence.
De seneste dage har blandt andre både præsident Putins talsmand, Dmitrij Peskov, og forhenværende præsident Dmitrij Medvedev advaret om, at verden vil blive et farligere sted, hvis ikke der bliver lavet en aftale.
Men Rusland har siden september 2023 selv suspenderet aftalen og ikke tilladt inspektioner. Russerne hævder dog fortsat at overholde aftalen, mens det amerikanske udenrigsministerium vurderede sidste år, at Rusland allerede i 2024 havde overtrådt antallet af sprænghoveder "med et mindre antal".
I september sidste år foreslog præsident Vladimir Putin så at følge den nuværende aftales begrænsninger i yderligere et år med mulighed for en forlængelse.
Øjnene er rettet mod USA, hvor der foreløbig ikke har været en klar melding. Donald Trump har beskrevet det russiske forslag som "en god idé", men har samtidig sagt, at han gerne ser Kina omfattet af en aftale.
- Kina bør være inkluderet i en forlængelse. Kina bør være en del af aftalen, sagde Trump til avisen New York Times i sidste måned. Direkte adspurgt om han var villig til at lade aftalen udløbe, lød det:
- Hvis den udløber, så udløber den. Vi laver en bedre aftale.
Men sådan en aftale - så vidt vides - er ikke umiddelbart under opsejling, og ifølge Trine Rosengren Pejstrup er den heller ikke sådan lige at strikke sammen, for situationen i dag er langt fra den samme som for bare nogle år siden.
- Det er eksempelvis ikke alle våbensystemer, der er omfattet af traktaten. I mellemtiden har Rusland udviklet nye systemer, USA vil bygge sit missilforsvarsskjold Golden Dome samtidig med, at vi ved, at kineserne opruster og ikke har interes